Hårfjerning med laser er et område inden for kosmetiske behandlinger, hvor der er mange behandlere såvel som kunder der ikke kender forskellen på de forskellige typer af maskiner der kan bruges til permanent hårfjerning. jeg vil derfor i dette indlæg forklare hvori forskellen består når man bruger en diodelaser eller en maskine med foto epilering også kaldet E-light eller ELOS teknologi.
Derfor er det vigtigt at forstå at selvom SHR (super Hair Removel) populært betegnes som hårfjerning med laser, så er der i virkeligheden tale om hårfjerning med foto epilering.
Hvad er så foto epilering?
Foto epilering er en behandling hvor vi bruger en lyskilde for at opnå effekten af hårfjerning. Foto epilering udføres med bredbånds lyskilder.
Med SHR teknikken fjernes det uønskede hår 100%. 50% af de uønskede hår fjernes ved påvirkning af hårets pigment og de resterende 50% fjernes ved påvirkning af den omkring liggende huds stamceller, som er ansvarlige for hårvækst.
In-Motion
Med SHR teknikken behandles huden i en glidende bevægelse. Seks til 10 gange ved lav temperatur men med et stort antal gentagelser. Denne metode kaldes „In-Motion“ fordi lyskilden bevæges ved glidende bevægelser over den behandlede overflade.
SHR metoden
Under SHR-metoden opvarmes huden skånsomt gennem melanin og stamceller med lavenergi (48 grader), men med et højt antal gentagelser. På denne måde kan lys og tyndt hår bedre bearbejdes og fjernes permanent.
Behandling med diodelaser
Med en diodelaser skyder du enkeltvise skud mod hårene i lysglimt. Hårenes melanin absorberer laserens lysglimt. Laserlyset omdannes til varme og melaninet varmes øjeblikkeligt op til 70 grader Celsius. Hvilket medfører at blodet i kapilærerne, der føder hårsækken, koagulerer. Håret får derfor ikke næring, dør og falder ud.
Hvilke hår fjernes ved en behandling?
Det er klart at ved behandling med laserlys der varmer op til 70 grader celsius er der væsentlig større risiko for brandskader på huden, end der vil være med foto epilering der kun varmer op til 48 grader celsius. Derfor skal man være særdeles omhyggelig når man arbejder på personer med mørk hud og mørke hår med en diodelaser.
Uanset om du bruger en diodelaser eller en SHR med foto epilering, fjerner lyset kun de hår, der er i den aktive vækstfase (anagen). De er måske ikke engang synlige på overfladen endnu. Det betyder at ikke alt hår, vi ser, vokser aktivt.
Hvorfor er et behandlingsforløb på 8 gange nødvendigt?
Kun 20% af hårene er i vækstfasen på samme tid. Derfor skal der være pauser på 1 – 2 måneder mellem behandlingerne – du skal vente, indtil alt håret gradvist har været i vækstfasen. Og først derefter kan du stoppe med behandling. Derfor, ønsker du 100% permanent hårfjerning, er et behandlingsforløb på mindst 8 behandlinger nødvendigt.
Hvad er bedst – diodelaser eller foto epilering?
Udsagnet „foto epilering er mindre effektiv end laser“ er ikke korrekt. Fotosystemer også kaldet E-light af den seneste generation, der er klassificeret som en klasse 2 laser, fungerer mere effektivt på de lyse hud og hårtyper.
Svaret på hvad er bedst foto epilering eller laser afhænger af hvilken hud og hårtype de fleste af dine kunder har. Et entydigt svar må derfor være begge metoder er lige effektive.
Laser klassificering
Laser maskiner er lovgivningsmæssigt inddelt i forskellige klasser fra klasse 1 til klasse 5.
Klasse 1 og 2 må anvendes uden lægelig tilsyn, hvorimod klasse 3 – 5 kræver betjening af hudlæge og kosmetisk sygeplejerske.
a
L
I
H